By Cathrine Lin Pilgaard Nielsen

fredag den 10. april 2015

Wellington

D. 10 april Kl 7:30 ringede mit vække ur og hold nu op jeg følte mig frisk og klar efter den bedste natte søvn. Dejligt at føle sig klar igen. Fik pakket de sidste ting som jeg ikke fik pakket dagen før og gik så ud for at få lidt morgenmad. Dejligt med gratis morgenmad og en kop kaffe. Jeg tog min rygsæk på ryggen puha der var lige pluslige kommet lidt flere kg på ryggen så godt jeg ikke skulle have haft alt det med på Abel Tasman turen. 

Intercity bussen var lidt forsinket men jeg blev samlet op lige uden for hoslet jeg kunne ikke være heldigere. 8:35 var bussen der og kørte af sted mod Piston.
  


Intercity bussen var helt fuld med kun få pladser tilbage jeg fandt mig en plans og begynde at skrive på min blog som jeg har forsømt lidt på det sidste. 

Intercity bussen kørte forbi et smuk lille vandfald hvor der stod et kamerahold og filmede.


Jeg sad spændt og forstiller mig hvordan det ville være at hoppe på kiwi bussen til Welington.  
 
Omkring kl 11 kom jeg til Picton hvor jeg sad og ventet på bussen. 



Kiwi Bussen kom omkring kl 12 med en masse unge mennesker. Jeg sluttet mig til to piger og spurgte hvad de have fået fortalt. Alle afleveret deres tasker til tjek ind og vente på bus chaufføren der skulle komme med en billet. Jeg spurgte bus chaufføren om hjælp men han var ikke særlig hjælpsom så gik jeg  hen til skranken for at købe en billet. Jeg fik købt en billet og gik ombor på færgen hvor jeg sad med 6 piger fra kiwi bussen piger have kendt hinanden i nogen uger efterhånden så godt samme knyttet. Alle pigerne var på vej op til Auckland hvor de flyver videre inden for få dage. 
Piger kunne også fortælle de allerede om morgen i bussen have booket hosels for nat. 

Kl 17 var vi i havn igen, efter en tre timers lang sejl tur. Vi ventede alle på at vores bagage skulle komme, lige som I en lufthavn. Jeg stod og snakkede med en af pigerne og fortalte om min plan og jeg håbede at møde nogen der var nye ligesom mig. Da to piger vente sig om og sagde at de var nye så det var dejligt at høre der var nogen der var nye og gerne ville se det nordlige af new Zealand.  

(Når man først hopper på en bus er man sammen med den gruppe i en længere periode og hvis man vil være et sted i længer tid ind planlagt skal man ringe ind til hovedkontoret for at høre om de har plads på den næste bus)  

Jeg gik hen til bus chaufføren efter jeg have fået min taske og forklaret ham at jeg var helt ny og ikke kendt så godt til det her så jeg ikke have booket et sted at sove. Han var denne gang sødere og sagde han lige ville forklare mig om det, når alle de andre var blevet læsset af på det hosels de skulle være på. 

Vi kom ind til byen Welington og hold nu op det er godt nok noget helt helt andet ind det jeg var i før. Jeg var lige pluslige omringet af kæmpe bygninger, masser af lys, mange biler, mennesker og unge som alle var klar på at feste fordi de nu var kommet til stor byen. puha jeg savnede da godt nok Abel Tasman :)  



Alle blev læsset af. Bus chaufføren forklaret mig omkring kiwi bus hvordan det fungeret og at den bus jeg var på nu kun gjorde to stop inden Auckland og for at se mere af nord øen skal man starte oppe fra. Han fik mine detaljer, skrev mig på hosel sedlen og bussedlen, så jeg i morgen tidlig kl. 7:55 køre med bussen til Taupo.

Jeg fik min taske og gik hen til x base det samme slags hosels som jeg var på
I Wanaka. Da bus chaufføren fortalte mig om bus ruterne så jeg en kiwi bus læsse en masse mennesker af foran x base og hold nu op de var fuld, den der stod ved skranken for at tjekke ind. 
Der var kø helt hen til døren hvor man kom ind. 

Efter bus chaufføren have parkeret bussen kom han også ind for at tjekke ind på det samme hosels lidt specielt. Jeg fik et værelse på 5 flor. Som var en pige gang. Vi var 6 piger der skulle dele værelse. Jeg stillede mine ting og gik ned for at spise gratis aftensmad bestående af pasta med kødsovs. Det altid dejligt med gratis mad!:) 
Satte mig ved et bod hvor jeg fald i snak med en dreng der også rejser med kiwi han rejste bare sydpå. Jeg blev tilbud at tag med ham, hans ven og to danske piger i byen men takket jeg pænt nej tak. 

Derefter gik jeg op på værelset for at skrive lidt videre på bloggen godt træt efter nye oplevelser. Man er altid lidt nervøs når man skal prøve noget nyt og der flyver altid en masse never og følelser rundt. 



Men forhåbnings fuld og glad stadig  

Sleep well 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar