I dag d. 5 april tjekkede vi ud af hostellet Paradiso i Nelson. Jeg fik lov til at stille mine ting på hostlet som jeg ikke skulle bruge på min gå tur i Abel Tasman.
Vi tjekkede ud og kørte hen for at købe min bus billet fra Abel Tasman og tilbage til Paradiso, Sandflue spray og vand tabletter til min tur.
Vi kørte et godt stykke tid og kom til en hippe by hvor vi stoppede, fik lidt at spise og en kop kaffe. Solen skinnede så det var dejligt at sidde der og kigge på de forskellige typer mennesker der hang ud i byen.
Vi valgte at køre videre for at se et sted som Debbie og Steven havde været før. Da vi skulle køre igen kom Will kørende forbi. Will er en mand der rejser rundt i forskellige lande ligesom mig, som også havde boet hos familien. Jeg mødte ham også da jeg lige var kommet til New Zealand.
Han holdt ind og vi aftale at mødes med ham senere.
Vi kørte hen for at se det sted Debbie og Steven havde snakket om. Da de var der sidst kunne man hoppe i en å hvor vandet fra åen komme op af jorden og så følge med strømmen. Det kan man ikke længere fordi det er en nationalpark. Men vi gik hen hvor vi kunne se vandet komme op af jorden. Jeg kunne se vandet komme op til overfladen og danne små ringe. Meget specielt at stå forenden af en flod hvor vandet kommer op af jorden og ikke oppe fra bjergene.
Vi gik tilbage mod bilen hvor vi mødte Will igen. Han fortalte om et sted hvor de lokale kom om sommer. Et sted som ikke ret mange kender til og som var svær at finde. Vi kørte efter ham, mod stedet. Vi kom til en mark hvor jeg tænkte hvad dælen er det her, der er jo ingen ting det er bare en mark. Vi fulgte efter Will, som viste vej og ikke så langt fra bilen kom vi til en flod/å hvor der var en masse store sten. Vi kravlede op på stenene og kunne kigge ned. Will kunne fortælle at han tit kom der om sommeren (hans far bor i denne by) Steven startede med at hoppe efterfulgt af Torben, og så var det min tur. Puha jeg kunne ikke lade være med at forstille mig at det ville blive ligesom da jeg Bungy jumpede, så jeg var virkelig nervøs. Men selvfølgelig sprang jeg ud fra klippen og ned i vandet. Wow det var koldt. Så hurtigt ind til stenene igen og op af vandet.
Så var det Debbies tur, hun stod længe og ventede. Jeg troede faktisk ikke hun ville hoppe men så lige pludselige hoppede hun også.
Vi tog afsked med Will og aftale at mødes med ham til aften for at få lidt at spise. Debbie havde aftale at vi skulle mødes med nogen af deres venner som de ikke have set i 10 år. Inden vi besøgte dem stoppede vi ved et galleri. En kunster Steven virkelig godt kan lide. Noget af det var ret sejt. Han lavede maling på glas, og nogle små skulptur af ler og malede dem.
Efter besøget hos kunstneren stoppede vi ved Debbies og Stevens venners sommerhus. Rigtigt hyggeligt og søde mennesker!:)
Derefter tjekkede vi ind på et hoslet som virkelig var et hopper sted men rigtigt hyggeligt og sengene var faktisk rigtig gode og behagelige. Inden vi gik ud for at spise gik vi en tur langs
Ingen kommentarer:
Send en kommentar