Sidste dag. Det var med blandet følelser jeg vågnede op i morges. Jeg var glad for at jeg snart ikke skulle gå mere, stolt over at snart have gennemført, ked af det var den sidste dag og det hele snart var overstået.
Jeg sove bedre i nat end jeg havde gjorde forrige nat, på tros af jeg vågnede midt om natten fordi jeg var bange for at falde ud af sengen, så stod op og gik på toilettet denne ad gangen, jeg skulle heldigvis ikke ind i en skov men bare hen af en gang.
Der var en masse der stod tidligt op, det var sikkert nogen der skulle krydse vandet. Det skal lige siges de var ikke særlig gode til at være stille, de prøvede i hver tilfælde ikke. Så de vækkede os andre der skulle den anden vej. Jeg stod op da det ikke var umuligt at sove videre. Det samme gjorde ægte parret. Ægteparret gik i gang med at varme vand til deres morgen mad og kaffe. Jeg fik pakket mine ting som heldigvis var blevet tørt ved pejsen og fundet min morgenmad frem.
Vi spise morgenmad sammen og jeg fik lidt varmt vand så jeg kunne putte mit kaffe pulver i som jeg have fået af familien Klausen fra Christchurch.
Lidt over 9 startede vi med at gå de 12,4 km vi skulle gå for at komme i mål ved Marahau.
Vi kom op på toppen af et bjerge og der var den smukkeste udsigt. jeg var sikker på at denne dag ville være den smukkeste dag jeg have gået.
På billede kan i se nogen højr træer som er sorte. det er nogen træer som ministeriet har dræbt fordi de ikke oprindeligt træer fra new Zealand og derfor ikke høre til i national parken. Uden fra Abel Tasman har de masser af de træer da de bliver brugt til at lave papir af.
Stierne vi gik på var sværre at gå på idag fordi det havde regnet så meget så det var blevet til mudder. Jeg gik i mine løbe sko så jeg skulle passe på jeg ikke faldt.
Efter 4,6 km kom vi til et udkigs sted yellow point lookout hvor vi valgte at gå hen af for at se udsigten over vandet. Det var kun manden og jeg der besluttet os for at gøre det. Puha det var svært at gå der fordi der var så glat. Så jeg tog lige en sving om med et træ og manden var ved at falde ned af en skrænt men et træ stoppede ham heldigvis.
Skøn skøn udsigt og flere oplevelser i baggagen. Billeder af udsigter ses nedenfor
Efter den oplevelse tog vi en lille pause ved Stillwell Bay (7,2 km fra mål) Ved en strand. Smuk smuk smuk strand og self skulle manden og jeg på opdagelse igen. Denne gang op af en lille skrænt hvor noget vand komme løbene ned fra. Denne gang endte det dog kun med en våd sko for mit vedkommende. Men igen det hele vær efter vi have klareret lidt op. Det klareste vand løb ned i en lille sø inden det løb videre ned i havet. I kan se det på billede nedenfor.
På billede her kan i se en mus der kom løben
Et billede fra en sti vi gik på hvor man lige skulle passe lidt på ikke at falde ud over skrantet for der var altså langt ned.
Da vi var 3 km fra mål og skiltet viste 55 minutter igen og vi kunne se over til den anden side hvor bilerne var parkeret var jeg færdig. Mine ankler gjorde ondt mine ben var trætte jeg glæde mig virkelig bare til at komme ud.
I den periode gik vi alle tre uden at snakke. Jeg satte farten lidt op fordi jeg gerne hurtigt ville i mål.
Og enlige kom vi ud af alle buskende glad men træt kunne jeg stolt stille mig ved siden af dette skilt.
Yes jeg gjorde det og jeg gjorde det alene. Jeg kan jeg kan jeg kan!!!:)
I Marahau lige ved siden af hvor man kommer i mål ligger en resturant. Ægte parret inviteret mig på middagsmad skøn med noget andet at spise en frugt, havregryn og piza brød.
I kan se et billede af restauranten nedenfor.
Ægte parret kørte mig tilbage til Paradiso hoselset i Nelson. Virkelig sødt af dem og ja paradiso føltes næsten som paradis. Hihi jeg fik mine ting jeg have efterlad der og pakkede om så alle mine ting igen kunne være i min taske, godt fyld!! Heldigt jeg ikke skulle gå med alt det puha det ville have været hårdt, med alt det mad osv jeg har :)
Jeg tog mig et langt langt langt bad og hvor var det dejligt med varm vand.
Kl 6 var der aftensmad bestående af suppe. Alle på hoslet var sultende så der var allerede skabt en lang kø da jeg kom, og så heldig som jeg er, var jeg den sidste i køen der var mad til.
Efter det skrev jeg med dem der hjemme og skulle til og i seng men så
Ringede Steven Klausen. For at høre hvordan jeg have det og om jeg var kommet godt frem så sødt af ham.
Status for gå turen i dag
12,4 km, fladt terræn, ingen regn, fantastisk humør, træt, øm, smukkeste udsigt
😆😆😆😆😆😆😆😆😆😆😆😆😆
Det har været nogen fantastisk dage i naturen og jeg har nyt vær og et sekundet. Det er helt sikkert noget jeg ville gøre mere i. Denne tur har givet mig så meget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar