By Cathrine Lin Pilgaard Nielsen

lørdag den 28. marts 2015

Lake Pearson og West Melton med Jess

27 marts besluttede Jess og jeg os for at tag på udflugt til Lake Pearson. Ved Lake Pearson er der en grotte hvor vandet fra bjerget løber igennem. Det er et meget helligt sted for mamorierne. 

Vi pakkede bilen med det nødvendige, våddragter, huer, lygter, varmt tøj til bagefter, håndklæder og lidt frugt og så var det ellers bare om at komme af sted. 

Lake Pearson er Halvanden times kørsels fra Christchurch, det var en rigtig hyggelig køretur hvor vi rigtig kun få snakket, hørt musik og spist lidt chokolade. 

Vi kom til Lake Pearson. naturen omkring var virkelig flot og Jess kunne fortælle at bjergene omkring os også var blevet brugt i filmen Lord of the rings og Hobbitten. 







Vi skiftede til våddragter som vi have taget med hjemmefra. Tre drenge holdt ind på den samme parkeringsplads. De havde planer om at skulle klatre. De spurgte interesseret til hvad vi skulle og vi fortalte at vi skulle ned og gå i grotterne under parkeringspladsen. En af drengene besluttede sig for at tag med os. 

500 m fra parkeringsplads kom vi til en stejl skråning som vi skulle ned af for komme til grotten. Vi kunne ikke finde den rigtig vej ned så vi besluttede os for at gå ned af den stejle skråning selv om et skilt fortalte det var farligt at gå ned af. 
 

Vi kom sikkert ned af skråningen og kunne se ind i grotten, der var helt mørkt inden i grotten. Vandet der kom ud af grotten var virkelig koldt ca. 1 grade så det var godt vi havde våddragter på.   


Vi fik Alex til at tage et billede af os inden vi gik ind i grotten 


Inde i grotten var der helt mørkt så vi kunne intet se. Derfor var det lidt svært at tag billeder jeg have også min mobil i en plastisk pose så den ikke skulle få vand. Derfor de dårlig billeder. 

Det var en kanon oplevelse at gå der inde og spændende at opleve en del af New Zealand som ikke ret mange kender til. Et sted hvor alle kan gå igennem hvis de vil uden man skal betale for det eller der er en guide med. 

Men jeg var nu glad for at have Jess med som guide. Hun have advaret mig mod at der var virkelig store edderkopper inde i grotten så jeg var noget forsigtig når jeg satte mine hænder.   
 I starten var vandet meget dybt og det var rigtig koldt at komme ned i. I kan se på billede at vandet går Jess til maven. 









Her går vandet os til knæene det gjorde det næsten hele vejen. Vi have løbe sko på for bedre at kunne stå fast.




Her skulle vi kravle op for at komme ud af grotten


 Vi kom op af dette lille hul til sidst. Vandet der kom imod os var virkelig stærkt. 


Efter vi kom ud af grotten var der virkelig varmt så det første vi gjorde var at tag våddragten af.
Vi satte os på en bænk og spiste lidt frugt og nød solen. Efter lidt tid besluttede vi os for at sige farvel til Alex og køre. Alex stoppede os og spurgte om det var vores bil. Han pegede hen mod dækket og til vores store overraskelse var dækket helt fladt. 
Der stod vi uden på Lars tyndskids mark  hvor man ikke lige sådan for hjælp med et fladt dæk... 

Heldigvis lå der et reserve dæk i bagagerummet. Jess og jeg kiggede på hinanden. Hvordan Søren skulle vi få skiftet det her dæk. 

Heldigvis kom der to lidt ældre mænd kørende ind på parkerings pladsen og til vores store lettelse var de klar til at hjælpe. 2 min efter havde de skiftet dækket for os. 
 



Vi hoppede ind i bilen og køre hen til Castle Hill for at gå en lille tur inden vi ville køre hjem. Det specielle ved Castle Hill er de mange sten der ligger og som ingen ved hvor kommer fra. I kan se billeder fra vores gåtur nedenfor.  













Vi hoppede i bilen igen og kørte. I New Zealand må man max køre 100 km/t på landevejen men på vores midlertidig dæk kunne vi kun køre 80 km/t. Så vi måtte flere gange holde ind til siden så dem bagved os kunne køre forbi. Hold nu op vi kunne få lavet nogen lange køer. Men der var stadig god stemning i bilen med højt musik. 

Vi stoppede i byen West Melton for at få et nyt dæk. Mekanikeren var der ikke, så vi skulle vente 20 min på at han kom. Vi satte os derfor hen og fik lidt at spise. Ved siden af en stort donut der var sat op i byen som en stor skulptur. Der er vist nok en by i "The Simson" der er opkaldt efter denne by. 



Vi kørte tilbage til mekanikerne som nu var kommet tilbage. Han have desværre ikke noget dæk der passede til bilen, han mente heller ikke det kunne betale sig fordi alle dækken på bilen var så brugte de alligevel skulle skiftes snart. Manden puttede luft i det midlertidigt dæk og vi kørte resten af vejen hjem.  

Da vi kom hjem var vi virkelig brugte så aften blev brugt på at se en god film. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar