By Cathrine Lin Pilgaard Nielsen

tirsdag den 31. marts 2015

Visitor in Burnside High School

I dag d. 31 stod jeg tidligt op for at tage med Josie i skole. Det var virkelig interessant og spændende.
Her et billede af skolen.
 


Dagens skema stod på
Fælles møde 
Engelsk 
Kemi 
Drama 
Musik 
Dans 
 
Når de har et fag er det kun en time ad gangen, derefter må eleverne flytte klasse lokale, hen til den lære de skal have. Eleverne har ikke et fast klasselokale, de kan gå i klasse med forskellige elever alt efter hvad fag de har. 
Fællesmødet var virkelig interessant. 4 skuespil, de optrådte med en slags stand-up. omkring hvordan man køre bil og at man skal huske at tage selen på i bilen. Det gjorde det virkelig godt og spændende. De have lavet en slags quiz, hvor tre elever skulle komme op og svare rigtigt på nogen spørgsmål. 

I engelsk havde eleverne læst og analyseret en bog som de skulle se på film. Så det var en rigtig hyggelig time 

Kemi var noget mere nede på jorden. Elever satte sig ned på deres plads og derefter startede læren. Læren underviste og holdte derefter en kort pause hvor elever skulle arbejde med nogen spørgsmål alene. Læren begyndte igen og forklare og derefter skulle eleverne igen arbejde alene. Elever var helt rolige og arbejdede. Ikke en eneste spurgte om de måtte samarbejde eller rykke ud af klasselokalet som mange elever spørg om i Danmark, når jeg er Lærevikar.  

Tog et billede af nogle af eleverne fra kemi timen, inden pausen 


Efter kemi var der en pause. Josie og jeg gik ud i skole gården og mødes med hendes venner. Meget specielt at går på deres udendørs gange med alle de mennesker i det samme tøj! 





Vi gik hen til en bod for at købe noget mad at spise. Hold nu op det er meget usund mad de kan købe i deres bod. En af Josies venner købte en lille slik pose som hun spiste til frokost virkelig specielt.  
 
"New Zealand ligger faktisk på en 4 plads i antal af fede indbygger"  
Det skal så også siges at det ligger til Maori at være fed/ tyk i deres natur. Maori er New Zealand oprindelige befolkning. 

Næste time var drama og elever skulle vise et stykke for to lærere som de havde øvet. Lærene filmede eleverne, efterfølgende ville de give eleverne karakter, faktisk som en eksamen. Josie var desværre ikke en af dem, der skulle performe. Men interessant at sidde og kigge på de unge mennesker. Nogen af dem havde stort talent. 

Tog et billede af nogen der performede. 


Derefter var det musik. Josie var i samme gruppe som den hun spillede med søndag, hvor jeg så hende optræde. De var igang med at skrive en sang og lave musik til, som de skulle forsætte med. Det var spændende at sidde og følge med i hvordan de arbejdede sammen som en gruppe, om at skabe en sang. Det gav mig et indblik i musik verden jeg ikke havde set før. 

Sidste time var dans 
Læren havde sat dem sammen i grupper af to. Den form for dans, de bliver undervist i er en dans hvor elever skal spille en form for skuespil i dansen og vise alle deres følelser. "En følelses mæssig dans" som Josie kaldte det. 

Eleverne havde øvet sig i flere uger med at skabe deres dans. De skulle sammen skabe en historie i dansen. Elever have tre sange de måtte danse til. 
I dag stod den så på opvisning, 14 grupper skulle skiftevis komme ind og vise deres dans, der skulle vare imellem 1 og 2 minutter. Jeg var så heldig at få lov at sidde og observere sammen med lærerne og to ældre elever der skulle hjælpe med musik og kamera. 
Det var spændende at se forskellen  i mellem eleverne. Men hold nu op hvor er der mange talent fulde unge mennesker på den skole. 

Her er et billede fra danse timen. Her opvarmer de og øver sig inden timen starter.  




Efter dans tog vi bussen hjem fra skole, en lokal bus det tog halvanden time.  
 


Jeg var godt nok træt da vi kom hjem så den stod på lidt afslapning inden aftensmad. Jess og jeg lavede aftensmad og cookies.
Aftensmaden smagte skønt og det samme gjorde cookiesne
 



Efter aftensmaden satte vi en film på, inden vi hoppede i seng. 

En glad visitor at Burnside High School 
 



Info om Burnside High School/ New Zealand School 
- Eleverne starter i 1 klasse når de er 5 år og går i primark school 
- Sidste års elever må på Josie's skole gå i det tøj de vil ellers går de fra de starter i skole og til næste sidste år med skole uniform på.  
- Josie går til dans og når de danser skal de alle have helt sort tøj på (der må ikke være noget på blusen. Hvis der er det skal de vende vrangen ud af tøjet) 
- Elverne starter i skole i februar efter deres sommerferie som de holder over julen.  
- Josies går i High School hvor der er 3000 andre elever. 

-----------------------------------------------------
Mere information kommer i morgen. Klokken er mange så må heller holde en pause. Ville bare så gerne lige dele det med jer :) knus

Forsættelse :-)
  •      Primeri School 6 kl. (10-11 år)
  •      Inter medie School (in between) 7-8 kl. (11-12 år)
  •      High School (college) 9-14 ( 13-17,18 år)

Efter 11 Klasse når man er 16 år kan man stoppe

Ca 20% stopper en så kan de ikke komme på et universitet. Hvis de dropper ud og beslutter sig for at ville gøre det færdig senere kan de tag nogen kurser men det koster penge. (Nogen gange hjælper staten hvis du ikke har nogen penge)

Man bliver nød til at gøre Hige School færdig for at komme på universitetet. Torben går på universitet og betaler 8.000 for et år på universitetet incl. bøger. Når man går på Universitet skal man ikke have skole uniform på.

Når man starter i skole koster det omkring 500 nzd for at købe alt det tøj de skal have. Shorts, slips, nederdel kort og lang (vinter og sommer) derefter omkring 250 nzd hver år til at holde det ved lige og købe nyt

Debbi og Steven giver 300 nzd hvert år for hvert barn. Det koster ikke noget at gå i skolen men skolen spøger hver år om penge til skolen så de kan lave nogen sjovere og interessante ting. Næsten alle forældre betaler. Man er ikke nød til at betalte. hvis man er fattig kan man lade være med at betaler. Men de fleste betaler 300 nzd for at hjælpe skolen.

I New Zealand har de også privatskoler. Nogen af de rigtig dyre skoler koster op til 10.000 om året. Det er sådan skoler de rige vælger til deres børn eller forælder der har høje ambitioner for deres børn.

Skolen som Jess, Josie og Torben har gået på er en virkelig go skole. Det er den største skole i syd New Zealand. Der er også en stor skole i Arckland og de to skoler er de største i NZ.

Der bor omkring 4 millioner Nz, og der er ca. 10 får for hver menneske i NZ

mandag den 30. marts 2015

Christchurch afslapning

Idag d. 30 marts stod den på afslapning. En lille snak men dem derhjemme og ellers en lille cykeltur på 17 km. Solen har skinnet hele dagen,med temperatur op til 20 grader så det har været dejligt. Jess og jeg kørte Josie til dans derefter ind for at kigge på en gave til en af hendes colleger. Inden vi kørte hjem hentede vi Steven på hospitalet. Steven havde været inden for at få sin fod scannet, der var heldigvis intet brækket så det var godt. Det var den bedste mulige måde lige at se et hospital på :) vi købte thai mad på vejen hjem som vi fik til aftensmad. Efter aftensmaden hentede vi Josie fra dans, vi kom før det sluttede så jeg fik derfor muligheden for at se danseskolen og se hende danse  :)



søndag den 29. marts 2015

Rundvisning i Christchurch

Idag d 29 marts, tog Jess mig med ind til byen for at mødes med en af hendes veninder og få en kop kaffe. Det var rigtig hyggeligt, pigerne viste mig et sted hvor en masse container er sat sammen til butikker. Før jordskælvet var der et stort super marked, disse container er en erstatning, rigtig fed ide. Fed stemning med forskellige gøglere på gaden og forskellige mennesker der sad og spillede musik, et rigtigt dejligt sted.


Vi sagde farvel til hendes veninde og gik derefter rundt i byen. Jess viste mig et sted hvor der var en masse hvide stole. Disse stole repræsenterede de mennesker der døde under jordskælvet. Meget tankevækkende, hver stol nøje udvalgt så de repræsentere hver enkel person

Her et billed af stolen






På den anden side af vejen er der efter jordskælvet bygget en kirke. (En meget dyr kirke) som erstatning for en gammel meget populær kirke som kollapsede under jordskælvet. Den nye kirke er lavet ud af pap, rigtig flot, se billede nedenfor.   
 





Josie skulle optræde med musik på en restaurant/pop med eleverne fra hendes skole. Vi kørte forbi for at høre hende. Fed stemning og stor opbakning fra elevers forældrene. Josie's gruppe bestod af 4 elever. Eleverne vil inden for de kommende dage for en karakter for deres performens.  

Her et billede af hende fra deres optræden.  


lørdag den 28. marts 2015

Bike tour Christchurch

I dag d 28 marts, stod den på en god lang cykel tur og gå tur med hunden i parken.

Debbie og jeg tog en cykeltur på 16,7 km op af bakke, hold nu op det var hårdt. Men dejlig følelse bagefter! Fantastisk udsigt, efter vi kom hjem kom solen også frem skønt!:) 

Et billede fra cykel turen 




Ruten vi cyklet 
Her kan i se flere detaljer om cykle turen 
Jeg kunne godt mærke jeg var lidt træt efter 

Lake Pearson og West Melton med Jess

27 marts besluttede Jess og jeg os for at tag på udflugt til Lake Pearson. Ved Lake Pearson er der en grotte hvor vandet fra bjerget løber igennem. Det er et meget helligt sted for mamorierne. 

Vi pakkede bilen med det nødvendige, våddragter, huer, lygter, varmt tøj til bagefter, håndklæder og lidt frugt og så var det ellers bare om at komme af sted. 

Lake Pearson er Halvanden times kørsels fra Christchurch, det var en rigtig hyggelig køretur hvor vi rigtig kun få snakket, hørt musik og spist lidt chokolade. 

Vi kom til Lake Pearson. naturen omkring var virkelig flot og Jess kunne fortælle at bjergene omkring os også var blevet brugt i filmen Lord of the rings og Hobbitten. 







Vi skiftede til våddragter som vi have taget med hjemmefra. Tre drenge holdt ind på den samme parkeringsplads. De havde planer om at skulle klatre. De spurgte interesseret til hvad vi skulle og vi fortalte at vi skulle ned og gå i grotterne under parkeringspladsen. En af drengene besluttede sig for at tag med os. 

500 m fra parkeringsplads kom vi til en stejl skråning som vi skulle ned af for komme til grotten. Vi kunne ikke finde den rigtig vej ned så vi besluttede os for at gå ned af den stejle skråning selv om et skilt fortalte det var farligt at gå ned af. 
 

Vi kom sikkert ned af skråningen og kunne se ind i grotten, der var helt mørkt inden i grotten. Vandet der kom ud af grotten var virkelig koldt ca. 1 grade så det var godt vi havde våddragter på.   


Vi fik Alex til at tage et billede af os inden vi gik ind i grotten 


Inde i grotten var der helt mørkt så vi kunne intet se. Derfor var det lidt svært at tag billeder jeg have også min mobil i en plastisk pose så den ikke skulle få vand. Derfor de dårlig billeder. 

Det var en kanon oplevelse at gå der inde og spændende at opleve en del af New Zealand som ikke ret mange kender til. Et sted hvor alle kan gå igennem hvis de vil uden man skal betale for det eller der er en guide med. 

Men jeg var nu glad for at have Jess med som guide. Hun have advaret mig mod at der var virkelig store edderkopper inde i grotten så jeg var noget forsigtig når jeg satte mine hænder.   
 I starten var vandet meget dybt og det var rigtig koldt at komme ned i. I kan se på billede at vandet går Jess til maven. 









Her går vandet os til knæene det gjorde det næsten hele vejen. Vi have løbe sko på for bedre at kunne stå fast.




Her skulle vi kravle op for at komme ud af grotten


 Vi kom op af dette lille hul til sidst. Vandet der kom imod os var virkelig stærkt. 


Efter vi kom ud af grotten var der virkelig varmt så det første vi gjorde var at tag våddragten af.
Vi satte os på en bænk og spiste lidt frugt og nød solen. Efter lidt tid besluttede vi os for at sige farvel til Alex og køre. Alex stoppede os og spurgte om det var vores bil. Han pegede hen mod dækket og til vores store overraskelse var dækket helt fladt. 
Der stod vi uden på Lars tyndskids mark  hvor man ikke lige sådan for hjælp med et fladt dæk... 

Heldigvis lå der et reserve dæk i bagagerummet. Jess og jeg kiggede på hinanden. Hvordan Søren skulle vi få skiftet det her dæk. 

Heldigvis kom der to lidt ældre mænd kørende ind på parkerings pladsen og til vores store lettelse var de klar til at hjælpe. 2 min efter havde de skiftet dækket for os. 
 



Vi hoppede ind i bilen og køre hen til Castle Hill for at gå en lille tur inden vi ville køre hjem. Det specielle ved Castle Hill er de mange sten der ligger og som ingen ved hvor kommer fra. I kan se billeder fra vores gåtur nedenfor.  













Vi hoppede i bilen igen og kørte. I New Zealand må man max køre 100 km/t på landevejen men på vores midlertidig dæk kunne vi kun køre 80 km/t. Så vi måtte flere gange holde ind til siden så dem bagved os kunne køre forbi. Hold nu op vi kunne få lavet nogen lange køer. Men der var stadig god stemning i bilen med højt musik. 

Vi stoppede i byen West Melton for at få et nyt dæk. Mekanikeren var der ikke, så vi skulle vente 20 min på at han kom. Vi satte os derfor hen og fik lidt at spise. Ved siden af en stort donut der var sat op i byen som en stor skulptur. Der er vist nok en by i "The Simson" der er opkaldt efter denne by. 



Vi kørte tilbage til mekanikerne som nu var kommet tilbage. Han have desværre ikke noget dæk der passede til bilen, han mente heller ikke det kunne betale sig fordi alle dækken på bilen var så brugte de alligevel skulle skiftes snart. Manden puttede luft i det midlertidigt dæk og vi kørte resten af vejen hjem.  

Da vi kom hjem var vi virkelig brugte så aften blev brugt på at se en god film.